Min mor er virkeligt mopset i dag. ”Din far? Ja, han står ude i værkstedet ved en af sine høvlebænke – og der må han gerne blive stående, indtil han kommer på andre tanker.” Nådada tænker jeg. De har været oppe at skændes igen.
Det er min mors fødselsdag, og hun har inviteret os til middag. Min kæreste og jeg. Hun har også inviteret min lillebror og hans kæreste. Vi er lige ankommet og bliver hilst med den salut. Når det sker, så ved jeg, at jeg skal lade min mor være alene i et lille stykke tid, inden jeg går ind til hende for at sige hej og høre om, hvordan hun har det.

Hans elskede værktøjer

Så jeg tager min kæreste i hånden og fortæller ham, at han ikke skal tage sig af det. Det er bare sådan, min mor er. Vi går ud til min far. Og ganske rigtigt han står ved en af sine høvlebænke. Han har 3 og alle købt her. Den ene er større end den anden. Han står ved den helt store. ”Hvad er der i vejen?” Jeg kan se, at han er ved at måle noget op.

Godt I kom

Han ser på mig og bryder ud i et stort smil. ”Godt, I kom. Jeg har brug for jeres hjælp. Jeg har repareret det her gamle standerur til din mor. Du ved det, som hun har arvet fra sin far for mange år siden. Og nu vil hun bare ikke have det ind i stuen. Hun har ellers fablet om det i årevis. Og nu har jeg brugt timer på at sætte det i stand.” Min far er hobbysnedker. Han elsker at reparere den slags gamle ting. Uret er faktisk ret flot. Det er lavet i teaktræ. Det må være importeret fra en af de gamle kolonier for mange, mange år siden. Eller fra en af min bedstefars andre rejser som kaptajn i flåden.

Jeg spørger ind til, om det er derfor, han er herude, og ikke inde i stuen, sådan som jeg troede, han ville være. Ja, det var det. Hun blev gal – eller rettere: Hun blev vist meget rørt, over at han endelig har taget sig sammen til at reparere uret – nænsomt. Og nu er hun så hysterisk. Hun vil ikke have det sat ind i stuen.

Er I alle lige skøre?

Min kæreste kigger på mig, som om min familie er skør. Det er den, måske. Men det sådan mine forældre fungerer. De viser deres følelser meget umiddelbart. Og da min mor så uret, så kunne hun ikke holde på sin glæde og bare vise den. Nej. For glæden blev ledsaget om alle minderne om hendes far, som hun elskede højt. Derfor blev min far smidt ud på værkstedet.

Jeg forsøger et lege krisemanager her. Sender min kæreste ind til min mor. Han skal lige give hende den gave, vi har købt til hende: Et par varme, elegante handsker. Han skal lige være banebryder. Efter 10 minutter kommer han tilbage og siger, at min mor har sagt, at far er tilgivet, og at vi skal komme ind til eftermiddagskaffe nu.